Huller i tænderne – i fagsprog kaldt caries. Huller opstår, når emaljen opløses af syre som følge af en bakteriel infektion i tanden. Bakteriernes affaldsstoffer består af syre, som ætser emaljeoverfladen, så der dannes små begyndende huller på emaljen. Hvis ikke bakterierne bliver børstet væk med fluortandpasta kan det udvikle sig til caries. Caries udvikler sig gradvist og ses klinisk som en hvid eller mørk plet på tandemaljen. Huller i tænderne er ofte mere almindeligt hos børn, da mælketænder har en tyndere emalje end de blivende tænders emalje. Huller i tænderne hos voksne er også almindeligt – omend tandsundheden i Danmark generelt er god.

Hvordan opstår et hul i tanden?

Når mundhygiejnen ikke er tilstrækkelig, sætter bakterier sig fast på vores tænder. Dette fører til dannelsen af belægninger på tænderne, også kaldet plak. Når vi spiser sukkerholdige mad- eller drikkevarer øges mængden af bakterier i plakken på tænderne. Fjerner du ikke disse belægninger ved tandbørstning og ordentlig mundhygiejne, vil der på sigt opstå huller i tænderne. Bakterierne i plakken vil nemlig nedbryde tandemaljen, hvilket resulterer i syredannelse. Denne syre der dannes ved nedbrydning af tandens belægninger, vil gradvist nedbryde det yderste tandvæv - din emalje. I sidste ende vil denne nedbrydning føre til caries og derved huller i tænderne.

huller-i-taenderne

Har du en utilstrækkelig mundhygiejne, vil dine tænder desuden være ekstra sårbare mod føde- eller drikkevarer, der indeholder meget sukker eller stivelse. Når tænder ofte bliver udsat for syre, vil emaljen miste sine mineraler. Det kan resultere i, at der forekommer et hvidt område på tanden, hvor mineralerne er gået tabt. Dette er det første tegn på, at der er ved at opstå et hul i tanden. Ved dette stadie er det stadig muligt, at stoppe processen til et hul i tanden. Emaljen kan nemlig reparere sig selv, ved at bruge mineralerne fra ens spyt og fluor fra den tandpasta, som du bruger ved tandbørstning. Hvis processen fortsætter, vil der dog gå flere mineraler tabt. Over længere tid vil emaljen blive så svækket og ødelagt, at der bliver dannet et hul i tanden.

Hvordan behandles et hul i tanden?

Huller i tænderne, eller caries, kan opdeles i tre forskelige stadier. Disse stadier afhænger af hvor dybt hullet i tanden breder sig.

  • Overfladiske caries skader: Dette begrænser sig til emaljen og den yderste tredjedel af det man kalder dentinen. Dentinen ligger under emaljen og udgør selve hovedbestandelen af din tand.
  • Moderate caries skader: Moderate caries skader går dybere i tanden og ind til den midterste tredjedel af dentinen.
  • Dybe caries skader: Dybe caries skader rækker helt ind til den inderste del af dentinen. Dybe huller i tænderne når helt ind tæt på nerven i tanden eller kommer i kontakt med nerven. Denne kontakt med nerven kan føre til tandpine.

De to sidste, den moderate og dybe caries skade, skaber et hul i tanden, som en tandlæge bør reparere med en fyldning. Ved en fyldning bliver den tabte tandsubstans erstattet. De fleste fyldninger fungerer i dag som en plastfyldning. En af de store fordele ved en plastfyldning er farven og nuancen på plast. Farven på plast minder nemlig meget om tændernes naturlige farve.

Inden der kan laves en fyldning, bliver tandlægen først nødt til at bore i tanden. Der skal bores et hul, så tandlægen kan fjerne det syge tandvæv. Når dette er klaret, og det syge tandvæv er fjernet, vil plastfyldningen begynde. At blive boret i tanden, kan lyde voldsomt for mange. Heldigvis vil processen være helt smertefri, da du får hjælp af lokalbedøvelse.

Symptomer-på-huller-i-tænderne

Huller i tænderne: Symptomer du skal holde øje med

Der er flere tegn og symptomer på, at et hul i tanden er ved at opstå. Når et hul i tanden lige er begyndt, kan du ofte ikke mærke nogle symptomer. Når hullet er blevet større, kan du derimod opleve tegn og symptomer som:

  • Konstant eller spontan tandpine
  • Følsomme tænder når du spiser eller drikker noget sødt, varmt eller koldt
  • Synlige huller i dine tænder
  • Brun, sort eller hvid farvning på overfladen af en tand
  • Dårlig ånde

Hvornår skal du søge tandlæge

Selvom du ikke mærker nogle former for smerter i tænder eller mund, er det vigtigt, at du altid overholder dine regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen. Hvis du oplever tandpine eller nogle af de andre ovennævnte symptomer, bør du se din tandlæge hurtigst muligt. Grunden til dette er, at et hul i tanden på sigt kan forværres og skabe større smerter. I det hele taget er regelmæssige kontroller hos tandlægen vigtige.

Konsekvenserne ved at ignorere et hul i tanden

Hvis du undlader at besøge din tandlæge, og der er et hul på vej, kan du opleve følgende konsekvenser:

  • Smerter i tanden, der forstyrrer din dagligdag.
  • Tandtab, som kan påvirke dit udseende såvel som din selvtillid og dit selvværd.
  • Hvis hullet udvikler sig uden behandling, kan infektionen brede sig til tandens nerve.

Undlader du at passe på dine tænder med god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg, kan der opstå mere alvorlige problemer end huller i tænderne.

Ved at undlade behandling af et hul i tanden, kan den før beskrevne syre gå dybere til tandens nerve og forårsage betændelse, også kaldet pulpitis. Ved denne betændelse kan du opleve smerter ved indtag af kolde, varme eller søde fødevarer. Betændelsen vil i starten være relativt mild, og kan nå at standses ved et besøg hos tandlægen.

Standses angrebet på dine tænder ikke, vil tilstanden forværres og udvikle sig yderligere til en betændelse i nerven, der befinder sig i tanden. Denne tilstand er sværre at behandle, og vil derfor kræve enten rodbehandling eller fjernelse af den ramte tand. I meget alvorlige tilfælde kan betændelse i nerven udvikle sig til rodspidsbetændelse eller en såkaldt tandbyld. Denne betændelse kan senere brede sig til slimhinder og hud og skabe en alvorlig, og i visse tilfælde, livstruende infektion.


Hvordan forebygger du huller i tænderne

Alle kan risikere at få et hul i én eller flere tænder. Følgende faktorer kan reducere risikoen for huller i tænderne:

  • Fokuseret tandbørstning. Du skal sørge for at børste alle steder. Herudover skal du også sørge for at børste med et let tryk og børste i minimum to minutter morgen og aften. Spørg evt. din tandlæge, om der er særlige områder, hvor du skal være ekstra grundig med tandbørsten.
  • Dit valg af tandpasta er essentielt for at undgå huller i tænderne. Det er vigtigt, at din tandpasta indeholder fluor, der mindsker risikoen for huller i tænderne.
  • Brug af tandstik eller tandtråd. Selvom du børster tænder i timevis, er det umuligt at fjerne bakterierne mellem tænderne. Derfor er tandstikker eller tandtråd en central del i at holde munden sund.
  • Selvom søde sager kan være fristende, bør du overveje at skære ned på det, hvis du ønsker at undgå huller i tænderne.
  • Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at overholdele sine regelmæssige tandlægebesøg.

HVIS DU OVERHOLDER EN GOD RENGØRINGSRUTINE FOR DIN MUND, REDUCERER DU RISIKOEN FOR AT FÅ ET HUL I TANDEN

Zendium tandpasta bruger naturlige enzymer og proteiner, som også findes naturligt i munden. Med Zendiums tandpasta kan du reducere de dårlige baktierier og booste de gode for bedst muligt at forebygge huller i tænderne.

For at opnå en komplet beskyttelse mod huller i tænderne, kan du prøve Zendium Classic-tandpasta, der er udviklet specielt til dem, der ofte oplever huller i tænderne eller tandkødsproblemer. Den indeholder de naturlige enzymer og proteiner, som allerede er til stede i din mund. Derudover booster den de gode bakterier, mens at den reducerer de dårlige bakterier.

Referencer

  1. Opståelse af huller i tanden: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/tandpleje/caries/
  2. Behandling af huller i tænderne: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/tandpleje/caries/
  3. Symptomer på huller i tænderne: http://www.nhs.uk/conditions/Dental-decay/Pages/Introduction.aspx
  4. Hvornår skal du søge tandlæge: http://www.nhs.uk/conditions/Dental-decay/Pages/Introduction.aspx
  5. Konsekvenser ved ignorering af hul i tanden: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/tandpleje/caries/
  6. Hvordan forebygger du huller i tænderne: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/tandpleje/caries/
  7. Brug af tandstik eller tandtråd: http://www.nhs.uk/conditions/Dental-decay/Pages/Introduction.aspx
  8. Zendium tandpasta til forebyggelse af huller i tænderne: https://www.zendium.dk/product/tandpasta-til-voksne/classic-tandpasta/

Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogle af de nævnte symptomer.

Back to top