
Blister i munden
Blister i munden er et almindeligt forekommende, og er ofte et harmløst helbredsproblem. Denne artikel indeholder grundprincipperne for, hvordan du identificerer og behandler blister, og hvornår du bør opsøge din læge eller tandlæge.
Hvad er blister?
Blister, blæner eller after – det er ikke altid kun kære børn, der har mange navne. Blister er små hævede prikker, som opstår på læberne, tungen eller indvendigt i munden. Indimellem ligner de små kratere med en lille fordybning mellem de runde kanter. De kan være simple og opstå nogle få gange om året og som regel hele inden for en uge, eller de kan være mere komplekse. De kommer ofte igen på grund af et underliggende helbredsproblem. I denne artikel gør vi rede for behandling af blister i munden samt for hvilke midler, du kan bruge til at behandle dem derhjemme.
Hvorfor får du blister i munden?
En hyppig årsag til blister i munden er fødevarer med et højt syreindhold som alkohol, kaffe og gær. Det er også en mulighed, at det er fordi du er stresset, har allergi, er i underskud af vitaminer, eller at du har bidt dig selv i kinden eller på tungen.
Har du oplevet at vågne med en smertefuld blist i munden, uden at du vidste, hvor den kom fra? Der er ikke et konkret svar på, hvorfor du får blister og blæner i munden, og hvorfor nogen får dem oftere end andre. Der kan i virkeligheden være mange forskellige grunde til, at du kan danne de irriterende og ofte smertefulde blister i munden. Blister og blæner forsvinder heldigvis af sig selv i løbet af et par dage.

Hvordan får du blister i munden væk?
Uanset om du har en blist under tungen eller et andet sted i munden, så forsvinder blister ofte af sig selv. Dog er der nogle forskellige ting, du kan gøre, så du måske kan komme af med dem hurtigere. Prøv nogle af disse forslag til behandling af blister og se, hvad der virker bedst for dig.
- Brug et beskyttende middel. Bed om vejledning på apoteket. Det er en gel eller en creme som du smører på blisten, for at beskytte den mod yderligere irritation.
- Drik kølige drikke gennem et sugerør. Det reducerer den pludselige kulde på det angrebne område, og kan måske mindske irritationen.
- At lægge is direkte på området kan også lindre smerten. Gør det blot nogle få sekunder ad gangen.
- Skyl munden med en saltvandsopløsning (rør én til to teskeer salt ud i et glas lunkent vand). Gentag nogle gange om dagen.
- Skift til en tandpasta uden natriumlaurylsulfat, et skummemiddel der muligvis fremprovokerer blister i munden.
Det er nogle forskellige ting, du kan gøre derhjemme, hvis du spekulerer på, hvordan du kan behandle blister i munden. Det gælder både hvis blisten sider på tungen, læberne eller i kinderne
Blister, også kendt som after, er små hævede prikker, som opstår på læberne, tungen eller som indvendige blæner i munden.
Sådan forhindrer du blister i at komme igen
Hvis dine blister er helet, er der et par ting du kan gøre, for at forhindre dem i at opstå i fremtiden. Der findes ikke en metode, der kan garantere, at de forsvinder for altid. Disse tips kan mindske sandsynligheden.
- Hvis du har blister og blæner i munden, på tungen eller på læberne, bør du undgå fødevarer, som kan irritere din mund. Fødevarer med en ujævn overflade, som brød med sprød skorpe, chips, krydret eller meget varm mad, er værd at undgå. Citronsyren i citroner, lime og andre frugter kan også irritere eller forårsage smerte.
- Lad være med at tygge tyggegummi. På samme måde som fødevarer, kan tyggegummi forårsage irritation og blister i munden. Er du er tilbøjelig til at få blister, så prøv at skære ned.
- En rigtig god metode til behandling og forebyggelse af blister, er at børste tænder med en blød tandbørste. Det kan forhindre yderligere irritation og opretholde en god mundhygiejne.
- Børst tænder med Zendium tandpasta. Zendium skummer ikke så meget som andre tandpastaer og er derfor ekstra velegnet til personer der udvikler blister, da den ikke irriterer mundens bløde væv.
Læs mere i vores artikel om ofte tilbagevendende blister.
Ved at bruge disse enkle tricks, kan du reducere risikoen for tilbagevendende blister i munden, og have nogle midler til behandling af blister liggende klar, til hvis det sker. Dog, hvis dine blister er usædvanligt store, smertefulde, tilbagevendende eller langvarige, så bed din tandlæge eller læge om professionel vejledning.
Referencer
- Beskrivelse af symptomer på blister http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Spørg apoteket om midler til at smøre på after http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Hvornår du skal spørge lægen eller tandlægen http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Drik kolde væsker gennem et sugerør http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Blister kan skyldes natriumlaurylsulfat http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Det kan afhjælpe blister, hvis du undgår visse typer fødevarer http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Undgå tyggegummi http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Brug en blød tandbørste til at rengøre dine tænder http://www.nhs.uk/conditions/Mouth-ulcer/Pages/Introduction.aspx
- Honning lindrer og heler http://www.prevention.com/mind-body/natural-remedies/honey-natural-remedy-canker-sores
- Is kan bedøve after http://www.thehealthsite.com/diseases-conditions/5-home-remedies-for-mouth-ulcers/
Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.
AddThis is disabled because of cookie consent