Hvorfor får man paradentose?
Selv om bakterierne i din mund er både gode og dårlige, kan plak skade dine tænder, hvis den får lov at blive siddende. I løbet af to dage kan plakken hærde, og symptomerne på tandkødsbetændelse kan udvikle sig – den første fase af paradentose.
Paradentose er snigende en tandkødssygdom der kan blive meget ubehagelig. I denne artikel kan du læse mere om sygdommen og om, hvordan du kan forebygge og behandle paradentose.
Hvad er paradentose?
Paradentose er en fremskreden betændelse i tandkødet, som gør, at dit tandkød løsnes fra dine tænder, hvilket ikke kun skader dit tandkød, men også de knogler, som holder tænderne på plads. Paradentose kan føre til tandtab og kan i særlige tilfælde disponere til generelle helbredsproblemer, hvis sygdommen ikke behandles.
Det er en lidelse, der skal overlades til fagfolk, men i denne artikel kan du læse, hvad du skal holde øje med – og hvordan du forebygger paradentose samt behandler tandkødssygdommen.
Paradentose: symptomer du skal holde øje med
Mange af de paradentose symptomer, du skal holde øje med, er de samme som ved begyndende tandkødsbetændelse: Hævet og følsomt tandkød, der måske bløder let, når du børster tænder eller bruger tandtråd. I sidste ende kan det udvikle sig til, at de små fibre der fastholder dine tænder i kæbeknoglen ødelægges og dermed er tænderne løse.
Er du nervøs for, om du har paradentose bør du hold øje med
Ovenstående paradentose-symptomer er som regel ret smertefulde, så du bemærker dem formodentlig med det samme. Jo før du går til tandlægen for at blive tjekket, jo hurtigere kan du tage mindre tandkødsproblemer i opløbet og herved undgå paradentose.
Hvis du overholder rengøringsrutinen for din mund, reducerer du risikoen for at udvikle paradentose.
Hvordan behandles paradentose?
Paradentose kræver professionel behandling hos din tandlæge. Hvis du søger behandling for paradentose anbefaler vi, at du kontakter din tandlæge, der kan vurdere, hvad der er den bedste behandling for dig.
Paradentose er et indviklet tandkødsproblem, og med den korrekte vurdering fra din tandlæge kan det være muligt at bremse sygdommens fremskridt.Paradentose er oftest det direkte resultat af mangel på god mundhygiejne, hvilket betyder, at det kan være let at undgå. Dog kan du være prædisponeret for denne sygdom, hvis noget af følgende gælder for dig:
Hvis du mistænker, at du er modtagelig over for paradentose, anbefaler vi, at du passer dine regelmæssige tandlægebesøg og tager følsomt eller hævet tandkød i opløbet.Husk: Paradentosebehandling bør kun ordineres af en tandlæge.
Konsekvenserne ved at undlade paradentosebehandling
Hvis hævet tandkød, løse tænder eller nogen af de andre symptomer lyder bekendt, er det vigtigt, at du søger en tid hos din tandlæge. Dette kan nemlig være et tegn på, at du har paradentose. Paradentose er en lidelse, der udvikler sig med tiden. I tilfælde af at man ikke reagerer på paradentose-symptomer, kan det resultere i, at ens tænder vil falde ud én efter én. Derfor anbefales det, at du er opmærksom på disse sypmtomer og søge hjælp i tide hos din tandlæge. Paradentose er desværre en lidelse, din tandlæge ikke kan komme helt til livs. Derimod kan paradentose udvikle sig langsommere, hvis man opsøger sin tandlæge i tide, og selv er med til at holde en god mundhygiejne.
Paradentose: hvad kan jeg selv gøre?
En god og regelmæssig mundhygiejne forebygger tandkødsbetændelse, og det kan derfor også forebygge paradentose. Det er derfor et godt sted at starte. Med det i mente får du her nogle grundlæggende tips om mundhygiejne, som du kan tage med i dine overvejelser.
Husk, at tandbørsten og tandtråden fjerner plak, men den dannes hurtigt igen, så det handler om at være konsekvent, når det gælder din mundplejerutine. Med en god rutine omkring brugen af tandbørste, tandtråd og rengøring kan du væsentligt reducere risikoen for at udvikle paradentose. Alligevel bør du spørge din tandlæge, så snart du bliver bekymret for dit tandkød og dine tænder.
Rygning øger risikoen for paradentose
Mundens slimhinder, tænder og tandkød påvirkes af rygning. Rygning får tandkødets blodkar til at trække sig sammen. Det svækker den normale blodtilførsel og øger risikoen for paradentose. Det nedkæmper ikke kun dit tandkøds immunforsvar. Rygning hjælper også symptomerne med at skjule sig, ved at tandkødet bløder mindre. Er du ryger og har et ønske om at minimiere risikoen for paradentose, er dette et oplagt sted at starte.
For at få en god mundplejerutine kan du prøve Zendium BioGum-tandpasta udviklet specielt til mennesker med tandkødsproblemer. Den indeholder de samme enzymer og proteiner som munden, inklusive laktoferrin, et protein, der er kendt for sine lindrende egenskaber. Ved hver børstning giver det ekstra styrke til at bekæmpe årsager til blødning og inflammation i tandkødet. Og det er klinisk bevist.
Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.