mundtørhed

Hvad er mundtørhed?

Mundtørhed er, når du ikke har en tilstrækkelig mængde spyt i munden, hvorfor du, som navnet antyder, vil opleve at blive tør i munden. Det kan opstå både fordi du ikke producerer nok spyt, men også hvis der sker en ændring i spyttets sammensætning. Mange oplever af og til at have en tør mund, men hvis det sker hyppigt, kan det medføre helbredsmæssige problemer – blandt andet for dine tænder.

Hvad skyldes mundtørhed?

Det er meget almindeligt at opleve mundtørhed, når du er nervøs, stresset eller oplever angst. Ved mere hyppig mundtørhed, kan der dog være tale om andre årsager. Der kan blandt andet være tale om følgende årsager til, at du oplever mundtørhed:

  • Brug af medicin:

    Nogle former for medicin kan medføre mundtørhed. Medicin mod angst og depression, højt blodtryk eller astma og allergi kan være en årsag til, at du oplever mundtørhed.

  • Kemoterapi:

    Kemoterapi kan også forårsage nedsat spytproduktion og dermed mundtørhed. Det samme gælder strålebehandling ved hoved og hals.

  • Diabetes:

    I nogle tilfælde kan sygdomme som diabetes også medføre, at du føler dig tør i munden.

  • Visse former for gigt:

    Nogle former for gigt kan også være årsag til en nedsat spytproduktion.

SPYT ER VIGTIGT FOR AT OPRETHOLDE EN SUND MUND

Hvorfor er spyt så vigtigt?

  • Spyt beskytter vores tænder mod infektioner, slid og syre fra mad og drikke
  • Spyt beskytter mod huller i tænderne
  • Vi bruger spyt til at tygge og synke vores mad
  • Spyt hjælper fordøjelsen, da det indeholder særlige fordøjelsesenzymer
  • Det har inflydelse på smagssansen
  • Sidst men ikke mindst har det betydning for vores velvære

Hvad er symptomerme på mundtørhed?

Symptomerne på mundtørhed kan være mange. Der kan ligeledes opstå andre følgetilstande, hvis du oplever mundtørhed. Vi har listet de hyppigste symptomer og følgetilstande her:

  • Tør og klæbende mundfornemmelse
  • Tør hals
  • Tør og rød tunge
  • Tørre og sprukne læber
  • Behov for at drikke vand for at tygge og synke
  • Dårlig ånde
  • Behov for at drikke vand i løbet af natten
  • Huller i tænderne
  • Sår i munden
  • Tandkødsbetændelse
  • Svampeinfektioner i munden
  • Tunge der klistrer til ganen

Oplever du mundtørhed? Så bør du opsøge din tandlæge

mundtørhed  

Gode råd, hvis du oplever mundtørhed

Herunder får du en række gode råd, der kan hjælpe dig, hvis du oplever mundtørhed:

  • Drik vand

    Drik nok vand for at fugte din mund. Drik gerne vand ofte, så du holder munden fugtig hele dagen.

  • Husk grundig mundpleje

    Grundig mundhygiejne er godt for mange ting – også for mundtørhed. Det er særligt vigtigt, at være grundig med mundplejen, hvis du oplever mundtørhed, da dine tænder ikke er beskyttet af samme mængde spyt som normalt. Med Zendium Classic tandpasta kan du beskytte dine tænder mod huller i tænderne, der kan skyldes mundtørhed. Hvis du ofte indtager syreholde mad- og drikkevarer, kan du også vælge Zendium Emalje Protect, der er særligt udviklet til at forebygge syreskader.

  • Begræns forbrug af kaffe, rygning og alkohol

    Kaffe, rygning og alkohol kan være med til at forværre mundtørhed. Det kan derfor være en god idé at være opmærksom på dit forbrug af samme.

  • Stimuler spytproduktionen

    Du kan også stimulere din spytproduktion. Du kan blandt andet hjælpe spytproduktionen på vej ved at tygge sukkerfrit tyggegummi eller sukkerfrie pastiller.

  • Begræns dit indtag af søde sager

    Dine tænder er ikke beskyttet i samme omfang, når du har tør mund. Du kan derfor begrænse følgetilstande af mundtørhed ved at skære ned på sukker og syreholdige varer.

  • Brug mundspray, mundgel eller mundskyllevæske

    Ved brug af spyterstatningsmidler kan du fugte tænder og mund på anden vis. Der findes tre forskelilge erstatningsmidler – mundgel, mundspray eller mundskyllevæske.

  • Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en faglig vurdering. De er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.

     

    Referencer

    1. https://www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/sygdomme_og_gener_A-AA/L-O/mundtoerhed
Back to top