défenses naturelles

ZENDIUM OG
DINE PATIENTER

ZENDIUM OG
DINE PATIENTER

PATIENTER MED RISIKO FOR ET MIKROBIOM,
DER ER UDE AF BALANCE

Flere forskellige faktorer kan føre til et mikrobiom, der er ude af balance, hvilket øger risikoen for karies og paradentose. 1 Forandringer som graviditet,2 klimakteriet,3 stress,4 depression4 eller aldring5 og livsstilsfaktorer som diæt,6 rygning6 og medicin4 kan forstyrre det orale mikrobioms naturlige balance.

Hos disse patienter bør mundplejen fokuseres omkring at fremme et balanceret mikrobiom.

PATIENTER MED TANDKØDSPROBLEMER

Et mikrobiom, der er ude af balance, med en relativ øgning af patogene bakterier kan føre til tidlige stadier af tandkødssygdomme.8 Den deraf følgende inflammation får patogene bakterier til at formere sig, og tandkødssygdommene kan blive værre.

Hos disse patienter bør mundplejen fokuseres omkring genoprettelsen af balancen.1

PATIENTER MED
FØLSOMME MUNDSLIMHINDER

Patienter med følsomme munde, som for eksempel har after9 eller har gennemgået kirurgiske indgreb,10 kan have gavn af en tandpasta, der ikke indeholder SLS.11,12 Tandpasta, der ikke indeholder SLS, anbefales også til patienter med tør mund.13

Zendiums formel er mild og indeholder ikke SLS.14

BØRN

Børn har flere smagsløg end voksne,15 og derfor kan de være følsomme over for stærk smag og kan synes, at stærkt smagende eller kraftigt skummende tandpastaer er ubehagelige. Børn er også disponeret for after,16 hvilket gør deres følsomme munde mere sensitive.

Zendium Kids og Zendium Junior har en mild smag og indeholder ikke SLS.

PATIENTER, DER SØGER
ENNATURLIG TILGANG TIL MUNDPLEJE

Visse patienter efterspørger måske et mundplejesystem, som arbejder side om side med deres krop.

Zendiums formel indeholder en nøje sammensat kombination af enzymer og proteiner, som ligner nogle af dem, der findes naturligt i spyt7.

Zendiums formulering indeholder en kombination af naturlige enzymer og proteiner, som afspejler en del af dem som findes i spyt. Zendium indeholder 0% triclosan, parabener og SLS.

REFERENCER

  1. Kilian M, et al. Br Dent J 2016; 221:657-666.
  2. Salvolini E, et al. BJOG 1998; 105:656–660.
  3. Suri V & Suri V. J Midlife Health 2014; 5:115–120.
  4. Fabian T, et al. In: Wiley Encyclopaedia of Chemical Biology, 2008; 1-9. Edited by Begley TP. Hoboken, NJ, USA: John Wiley & Sons, Inc;
  5. Zaura E & ten Cate JM. Caries Res 2015; 49(Suppl 1):55–61;
  6. Koscielniak D, et al. Acta Biochim Pol 2012; 59:451–457;
  7. van ‘t Hof W, et al. Monogr Oral Sci 2014; 24:40–51.
  8. Lamont RJ & Hajishengallis G. Trends Mol Med 2015; 21:172–183.
  9. Slebioda Z, et al. Postepy Dermatol Alergol 2013; 30:96–102;
  10. Kvam E, et al. Community Dent Oral Epidemiol 1987; 15:104–107;
  11. Shim Y, et al. Oral Dis 2012; 18:655–660;
  12. Herlofson BB, et al. J Clin Periodontol 1996; 23(11):1004-1007;
  13. Jensen JL & Barkvoll P. Ann N Y Acad Sci 1998; 842:156–162;
  14. Arenholdt-Bindslev D, Bleeg HS & Richards A. ATLA 1992; 20:28–38.
  15. Segovia C, et al. Brain Res Dev Brain Res 2002; 138:135–146
  16. Majorana A, et al. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010; 110:e13–18.
Back to top