Sådan arbejder du sammen med din krops naturlige medicinskab.

Menneskekroppen er hjemsted for lige så mange mikroorganismer, som der er stjerner på himlen. Et venligt lille univers af bakterier, som er med os overalt. Der er forskellige fordele ved at have så mange venner (omend de er bittesmå) – blandt andet fordøjer de visse fødevarer, genererer energi, vedligeholder vores hudbarriere, er med til at regulere stofskiftet, holder dårlige udefrakommende mikroorganismer ude og hjælper os med at håndtere dårlige mikroorganismer, der alligevel kommer ind.

Som enhver anden god vært er det så vores opgave at sørge for sunde og gode omgivelser til disse venlige bakterier.

Sådan booster du gode bakterier

Videnskaben bag skabelsen af et godt hjem til venlige bakterier udvikler sig hele tiden, men der er nogle forskellige ting, som kan være med til at sikre, at dit samfund af mikrober i munden (eller dit orale mikrobiom) er sundt og i balance.

  • Spis mere plantebaseret kost. Mange forskere, som arbejder på dette område, mener, at indtagelsen af mere plantebaseret kost er et godt sted at starte. Det vil sige alt, hvad der ikke stammer fra dyr – frugt, grønsager, fuldkorn, bælgfrugter, linser, tofu og nødder. Frem for at udelukke alle animalske produkter kan tilføjelsen af nogle få ekstra plantebaserede næringsstoffer være med til at fremme et mere afbalanceret miljø i munden og bedre sundhed generelt.
  • Skær ned på sukkeret. Det har længe været en kendt sag, at sukker er skidt for mundens sundhed, og ny forskning er ved at fylde hullerne ud, hvad årsagerne angår. Forskere mener, at en af de skadelige effekter af sukkerholdig kost muligvis er dets indflydelse på mundens bakterier, hvor væksten af bakterier som Streptococcus mutans anspores, hvilket bidrager til karies og paradentose og hæmmer andre bakterier, som er gode.
  • Undgå syreholdige drikke. Syreholdige drikke menes også at være en af fjenderne, når det gælder mundens sundhed. Det er muligt, at selv sukkerfrie varianter kan ændre mikroorganismernes balance og lave uorden i de gode bakterier. Igen betyder det ikke, at man helt skal afholde sig fra disse drikke, men man kan nøjes med at nyde dem en gang imellem.
  • Diabetiker? Prøv at passe på dit blodsukkerniveau. Hvis du er diabetiker, kan en velreguleret diabetes være en vigtig del af god mundpleje. Mundbakterier er muligvis følsomme over for udsving i blodsukkeret. Så selv om vi har vidst, at velreguleret diabetes er bedre for sundheden på mange måder, så er det interessant at vide, at sikring af et velafbalanceret mikrobiom måske er en af dem.
  • Vælg en tandpasta, der booster bakterierne. God mundhygiejne er naturligvis grundlaget for al mundpleje. Traditionelt har dette været defineret som tandbørstning mindst to gange om dagen samt brugen af tandtråd og mundskyl. Men det er også vigtigt, hvilken type tandpasta du bruger. Hvis du bruger et mærke som Zendium, som er specielt udviklet til at booste de gode bakterier i din mund og reducere de dårlige bakterier, er det en god måde at sørge for at holde dit orale mikrobiom sundt.
  • Hold op med at ryge. Endelig er der endnu en klassisk sundhedsleveregel – vigtigheden af at holde op med at ryge – som får endnu en berettigelse, når det gælder mundens bakterier. Forskningen antyder, at rygning kan skade den følsomme balance i mundens mikroorganismer – blot én af mange rigtig gode grunde til at slukke den cigaret.

Med så mangle enkle metoder til at booste mundens gode bakterier inden for rækkevidde er det tid til at skride til handling. I betragtning af alle de mange gode ting, de gør for os, er det på tide, at vi viser vores højt elskede mikrobielle venner, at vi også holder af dem.

Menneskekroppen er hjemsted for lige så mange mikroorganismer, som der er stjerner på himlen.

Back to top