Lyserødt, rødt eller endda en anelse blegt: farven på dit tandkød kan variere afhængig af din helbredstilstand. Almindeligvis betyder forskellige farver lyserød, at tandkødet er sundt, hvorimod rødt tandkød viser tegn på følsomhed eller betændelse.

Hvordan ved jeg, om mit tandkød er sundt?

Dit tandkøds tilstand siger noget om dit helbred i almindelighed. Jo mere, du lægger mærke til deres farve og struktur, jo før er du i stand til at se, når noget er galt og aflægge din tandlæge et besøg.

Der er en bred vifte af farver, som anses for at være sunde: lyserøde nuancer er mest almindelige, men afhængig af dine gener eller endda meget eksponering for solen kan det også være helt normalt med brune eller sorte nuancer, uanset hvilken hudfarve du har.

Farven på dit tandkød kan veksle afhængig af, hvordan både din mund og hele din krop har det. Se listen af farver nedenfor, og få mere at vide om, hvad de muligvis betyder for dig, og hvad du præventivt kan gøre for at få et sundt og smukt smil.

Godt at vide om farven på dit tandkød

  • Lyserødt – fast, lyserødt tandkød er et rigtig godt tegn på sundt, velplejet tandkød.
  • Brunt – hvis du er lidt mørkere i huden, er det muligvis dit tandkøds naturlige farve. Dit tandkød kan også være mørkt, hvis du har opholdt dig meget i solen for nylig, da solen kan få tandkødets melanin til at blive mørkere. Tjek tandkødets struktur, og hold øje med farveforandringer i kanten rundt om dine tænder. Tandkød skal fremstå som fast og glat uanset dets naturlige farve.
  • Rødt – rødt tandkød indikerer inflammation eller betændelse. Det vil højst sandsynligt være følsomt og bløder måske endda lidt, når du børster tænder og bruger tandtråd. Opsøg din tandlæge hurtigst muligt.
  • Gult – en svagt gullig farve eller belægning på dit tandkød er en indikator for tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse ledsages som regel af betændt og hævet tandkød. Det er en almindelig lidelse og kan afhjælpes med et tandlægebesøg og bedre mundhygiejne. Hvis du har et gult sår, kan det dog være tegn på en virusinfektion eller en afte.
  • Sort – sort tandkød kan godt virke foruroligende, især hvis det er en unormal forandring hos dig. Sort tandkød sættes i forbindelse med brugen af tobak og brugen af visse typer medicin. Din læge eller tandlæge kan gennemgå din journal og give dig specifik vejledning.
  • Hvidt – hvidt tandkød har almindeligvis én af to årsager. En hvid belægning er som regel resultatet af en svampeinfektion, og din krop har brug for medicinsk behandling til at bekæmpe infektionen. Hvidt og ømt tandkød, inklusive hvide sår, er følsomt og ubehageligt. Det er sandsynligvis resultatet af en virusinfektion og bør ikke have lov at udvikle sig – opsøg straks din læge eller tandlæge.
  • Gråt – tandkød, som ser ud til at være dækket af en grå belægning, indikerer et svækket immunforsvar. Hvis du ryger eller er under stort pres, hænger gråt tandkød ofte sammen med en bakterieinfektion, som kræver medicinsk behandling.

Det er nemt at holde mund og tandkød sunde, når du ved, hvad du skal kigge efter. Tandkødets farve er en enkel måde at holde øje med dit helbred. Brug den ovenstående information til at få mere at vide, men tøv ikke med at bede om din tandlæges anbefalinger. En hvilken som helst forandring i tandkødets farve bør noteres og undersøges så hurtigt som muligt.

For at holde dit tandkød sundt, kan du prøve Zendium BioGum-tandpasta udviklet specielt til mennesker med tandkødsproblemer. Den indeholder de samme enzymer og proteiner som munden, inklusive laktoferrin, et protein, der er kendt for sine lindrende egenskaber. Det er klinisk bevist, at ved hver børstning giver det ekstra styrke til at bekæmpe årsager til blødning og inflammation i tandkødet. Og det er klinisk bevist.

Farven på dit tandkød kan veksle afhængig af, hvordan både din mund og hele din krop har det.

Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du har tandkødsproblemer.

Back to top