Svamp på tungen og mundhulesvamp kan se meget forskelligt ud: Hvide afskrabelige belægninger, som sjældent er forbundet med symptomer eller røde forandringer i mundslimhinden. Sidstnævnte er ofte forbundet med sviende og brændende symptomer, hvor især stærk mad og drikke kan genere.

Hvis svampeinfektionen ikke behandles og bliver kronisk, kan den udvikle sig og vil ofte vise sig som hvide ikke-afskrabelige områder, der sjældent giver symptomer

Hvordan opstår svamp på tungen?

Svamp på tungen smitter ikke. Antibiotikabehandling for infektioner i kroppen er en af de hyppigste årsager til svamp på tungen, da antibiotika dræber bakterierne i munden, men ikke svampene. Nedsat immunforsvar, vitaminmangel, blodmangel og almen sygdom som fx sukkersyge øger også risikoen for svamp på tungen og mundhulesvamp generelt.

Forhold i munden kan desuden fremme svampenes vækstvilkår: Rygning, nedsat spytmængde, anden mundslimhindesygdom, brug af proteser, dårlig mund- og/eller protesehygiejne, stort indtag af søde sager og sodavand samt lokalpåvirkning af medicin. Du kan læse her, hvordan svamp på tungen opstår, helbredes, og hvordan du kan forebygge det.

Svamp på tungen: Symptomer du skal holde øje med

Der er mange tegn og symptomer på, at du er ved at få svamp på tungen. I startfasen kan det være vanskeligt at mærke eller se symptomerne. Når svamp på tungen forværres, kan du opleve følgende tegn og symptomer:

  • Hvide belægninger på tungen og indersiden af kinderne
  • Smerter i munden
  • Der kan være sprækker i mundvigene
  • Nedsat smagssans
  • Ubehagelig brændende fornemmelse i mund og svælg
symptomer-på-svamp-på-tungen

HVIS DU OVERHOLDER RENGØRINGSRUTINEN FOR DIN MUND, REDUCERER DU RISIKOEN FOR AT FÅ SVAMP PÅ TUNGEN

Hvornår skal du søge tandlæge?

Det er vigtigt at overholde sine regelmæssige tandeftersyn, selvom du ikke mærker nogle former for smerter i munden. Oplever du nogle af symptomerne nævnt ovenfor, bør du se din tandlæge eller læge hurtigst muligt.

Behandling af svamp på tungen

Din tandlæge vil ofte starte med at identificere, hvordan svampen er opstået. Der kan være flere årsager til svamp på tungen. Derfor er det vigtigt, at du får afklaret det med din tandlæge. Typisk vil du få en recept, på et svampedræbende middel. Det er som regel en smertefri proces. Udsigten for fremtiden er heldigvis lys, da det ofte kan bringes under kontrol. Infektionen kan forsvinde på blot få dage med lokalbehandling.

Hvis du oplever symptomer på svamp på tunge, bør du kontakte læge eller tandlæge hurtigst muligt for at undgå at tilstanden forværres.

Hvordan forebygger du svamp på tungen

Hvordan forebygges og behandles mundhulesvamp? Du kan selv mindske risikoen for mundhulesvamp ved at følge nedenstående råd og bede din tandlæge om at vejlede og instruere dig i disse.

  • Oprethold en god mundhygiejne
  • Stop med at ryge, hvis du ryger
  • Stimuler spytproduktionen, hvis du har for lidt spyt
  • Nedsæt dit indtag af sukker, hvis du har et stort indtag af søde sager og sodavand
  • Skyl munden med vand og spyt ud efter eventuel brug af inhalationsbinyrebark-spray mod astma.

For at opnå en god mundplejerutine, kan du prøve Zendium Biogum-tandpasta udviklet specielt til mennesker, som har tandkødsproblemer. Den indeholder de samme enzymer og proteiner som munden, inklusive laktoferrin, et protein, der er kendt for sine lindrende egenskaber. Ved hver børstning giver det ekstra styrke til at bekæmpe årsager til blødning og inflammation i tandkødet, og hermed også til at bekæmpe paradentose.


Referencer

  1. Hvad skyldes svamp på tungen: http://www.nhs.uk/conditions/Oral-thrush---adults/Pages/Introduction.aspx#causes
  2. Spredning af svamp i munden: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/mundhule/svampeinfektion-i-munden/
  3. Hvornår skal du søge tandlæge: http://www.nhs.uk/conditions/Oral-thrush---adults/Pages/Introduction.aspx#causes
  4. Behandling af svamp på tungen: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/mundhule/svampeinfektion-i-munden/
  5. Symptomer på svamp på tungen: http://www.nhs.uk/conditions/Oral-thrush---adults/Pages/Introduction.aspx
  6. Zendium BioGum tandpasta: https://www.zendium.dk/product/tandpasta-til-voksne/biogum-tandpasta/

Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.

Back to top