Har du følsomt tandkød? Problemer med følsomhed i munden er en af de fem største bekymringer på verdensplan, når det gælder mundpleje. Heldigvis er der ingen grund til at lide, for denne artikel fortæller dig præcis, hvordan du afhjælper ømt tandkød.

Hvad er årsagen til ømt tandkød?

Det kan hurtigt blive frustrerende, hvis dit tandkød er følsomt over for temperaturer, tygning og børstning. Nogle af årsagerne til ømt tandkød er medicinske, mens andre hænger sammen med dine vaner. Mens du gennemlæser de følgende muligheder, kan du tænke på dine egne vaner, både når det gælder en sund mund og hvordan du behandler din mund i almindelighed.

  • Tandkødsbetændelse: En lidelse, som kan undgås med grundig mundpleje. Men hvis den først er opstået, er det nødvendigt med en tur til tandlægen – ellers ender det med rødt, hævet tandkød.
  • Karies: en øm tand kan nemt forårsage smerter i det omgivende område, inklusive tandkødet.
  • Hormonelle forandringer, også under graviditeten: Dit tandkød er en af de første indikatorer for forandringer i din krop, og derfor reagerer det måske på hormonelle forandringer.
  • Overdrevet voldsom brug af tandbørste og tandtråd: Det er ikke nødvendigt med en hård tandbørste eller en tandpasta med store mængder fluor. Milde tandpastaer som Zendium og bløde tandbørster er alle tiders til at gøre dine tænder grundigt rene.
  • Fejlernæring: Tandkødet er ikke kun følsomt over for mundens sundhed, men også hele kroppens.
  • Tandudstyr, der ikke passer ordentligt, såsom bøjler eller tandproteser: Hvis du mistænker, at dit udstyr sidder en lille smule skævt, skal du ikke tøve med at bede tandlægen om at justere det. Formålet med det er at forbedre din mund og dit smil, ikke at skabe problemer.

Symptomer på ømt tandkød

Hvis du læser denne artikel, er der en vis sandsynlighed for, at du allerede har nogle af disse symptomer. Er der noget her, der lyder bekendt?

  • Hævet, ømt tandkød, som bløder let, når du børster tænder eller bruger tandtråd
  • En dunkende fornemmelse
  • Rødme

Hvis ja, så er der her fire tips, der kan være med til at gøre noget ved smerten fra det ømme tandkød og forhindre det i at ske igen.

Problemer med følsomhed i munden er en af de fem største bekymringer på verdensplan, når det gælder mundpleje.

Ømt tandkød? Sådan gør du

  1. Aftal tid hos din tandlæge. Der kan du få stillet en professionel diagnose og få en personlig behandling af dit ømme tandkød. Du vil muligvis også blive anbefalet nogle af disse midler og tips, som du kan bruge derhjemme.
  2. Spis noget koldt: Frosne vindruer, koldt vand og isterninger kan lindre smerten og endda være med til at mindske hævelsen midlertidigt.
  3. Tag en anti-inflammatorisk pille for at mindske hævelsen og hjælpe dit tandkød med at hele. Medicin bør kun indtages under voksent og lægeligt opsyn.
  4. Giv din mundhygiejne en overhaling: Brug en mild tandpasta som Zendium, anskaf en ny tandbørste med bløde børstehår, undersøg forskellige børsteteknikker, og sørg for at bruge tandtråden omhyggeligt. Dit ømme tandkød kan være et advarselstegn på tandkødsbetændelse, en lidelse, som kan undgås ved at passe din tandpleje derhjemme.

Ømt tandkød kan være en plage, men når først du forstår årsagerne og har snakket med din tandlæge, bør du hurtigt kunne afhjælpe symptomerne. Prøv Zendium BioGum-tandpasta udviklet specielt til mennesker med tandkødsproblemer. Den indeholder de samme enzymer og proteiner som munden, inklusive laktoferrin, et protein, der er kendt for sine lindrende egenskaber. Det er klinisk bevist, at ved hver børstning giver det ekstra styrke til at bekæmpe årsager til blødning og inflammation i tandkødet. Hvis du vil vide mere om smerter og hvordan du behandler de forskellige symptomer, kan du klikke her.

*Baseret på en undersøgelse, hvor 28.974 mennesker fra 13 lande verden over blev spurgt om deres mundhygiejne. Resultaterne kan bruges til at repræsentere mere end halvdelen af jordens befolkning. Undersøgelse udført af TNS i 2014-2015.

Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du har tandkødsproblemer.

Back to top