gule tænder

GULE TÆNDER: ÅRSAGER OG FOREBYGGELSE

Oplever du gule eller misfarvede tænder, kan der være flere forklaringer herpå. Tænderne vil med alderen som udgangspunkt blive mørkere og mere gule. Det skyldes, at tænderne slides. Tænderne består af to hårde væv, der kaldes dentinen og emaljen. Emaljen er tandens yderste bestanddel og dentinen er tandens hovedbestanddel, der ligger under tandemaljen. Dentinen er mere gullig i farven. Det betyder, at når emaljen slides, vil tænderne fremstå mere gule, da dentinens varmere farve skinner igennem.

Årsager til gule tænder

Der er imidlertid også andre forklaringer på hvorfor, du kan opleve gule tænder. Hvad du spiser og drikker kan nemlig også have indflydelse på, om du får gule tænder.

Herunder er listet nogle af de største syndere, når det kommer til misfarvning af tænderne:

  • Cigaretter
  • Te
  • Rødvin
  • Kaffe

Stort indtag af syreholdige læskedrikke eller madvarer

Alle ovenstående påvirkninger kan bidrage til gule tænder. Et stort indtag af syreholdige læskedrikke eller madvarer kan være med til at ætse emaljen og give gullige tænder. Her kan du læse mere om syreskader, og hvordan det påvirker tænderne.

Hvordan kan du forebygge gule tænder?

  • Du vil med alderen opleve mere gule og misfarvede tænder. Der er dog en række basale ting, du kan gøre for at forebygge misfarvninger – særligt dem der skyldes rygevaner samt mad- og drikkevaner. Her kan du se, hvad du kan gøre for at forebygge misfarvede eller gule tænder:
  • Undgå rygning
  • Nedsæt dit indtag af kaffe, te og rødvin
  • Nedsæt dit indtag af syreholdige læskedrikke og madvarer
  • Børst tænder med flourtandpasta to gange dagligt
  • Gå regelmæssigt til tandlægen og få renset dine tænder
Mælketænder

Hvordan behandles gule tænder?

Det er muligt at få bleget tænderne hos tandlægen. Desværre opløses en smule af tandens emalje hver gang, tænderne bleges. Denne emalje vil ikke gendannes, og det er derfor vigtigt at være forsigtig og grundigt overveje, om du ønsker at blege dine tænder.

Har du gule tænder, bør du derfor konsultere din tandlæge og kun få foretaget tandblegning hos tandlægen, hvis det er nødvendigt.

HUSK AT RENE, RASKE OG UBEHANDLEDE TÆNDER ER DET BEDSTE PÅ LANG SIGT

Ønsker du alligevel at gøre noget ved misfarvninger på tænderne, kan du bruge Zendiums Mild Whitener tandpasta. Zendium Mild Whitener reducerer misfarvninger og gule tænder skånsomt, og kan hjælpe med at holde dine tænder hvide på mere nænsom vis.

Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.