
Svamp i munden
Svamp i munden skyldes en infektion oftest forårsaget af det man kalder candida svamp. Svamp i munden kan se forskelligt ud. Enten som hvide afskrabelige belægninger eller rødme i mundhulen. I nogle tilfælde kan svamp i munden forårsage svie og ubehag i mundhulen. Hvis svamp i munden ikke behandles, kan det udvikle sig og blive kronisk. I tilfælde af dette vil svamp i mundhulen vise sig som hvide ikke-afskrabelige områder, der sjældent giver symptomer.
Hvordan opstår svamp i munden?
En af de hyppigste årsager til svamp i munden er antibiotikabehandling. Andre påvirkninger der øger risikoen for svamp i munden er blandt andet mangel på vitaminer, blodmangel, sukkersyge eller nedsat immunforsvar Der er desuden en række andre årsager, der kan forårsage svamp i munden:
- Rygning:Rygning kan fremme svampens vækstvilkår i munden, og øger derfor risikoen for svamp i munden.
- Brug af proteser:Har du tandproteser, kan dette også øge risikoen for svamp i munden. Særligt hvis ikke protesen rengøres ordentligt.
- Dårlig mundhygiejne:Rengør du ikke tænder og mund tilstrækkeligt, kan dette også være en af årsagerne til svamp i mundhulen.
- Nedsat spytmængde:Dit spyt beskytter mod svampeinfektioner. Oplever du mundtørhed eller nedsat spytsekretion, kan dette være endnu en årsag til svamp i munden.
- Stort indtag af sodavand og sødt:Indtager du meget sukker, kan dette ikke blot forårsage huller i tænderne, men også svamp i mundhulen.
- Inhalations-binyrebark spray mod astma:Inhalatorer mod astma kan også øge risikoen for svamp i munden. Det er derfor vigtigt at skylle munden grundigt efter brug.
Svamp i mundhulen: symptomer du skal holde øje med
Der findes flere tegn og symptomer på, at du har svamp i munden. I begyndelsen kan det være svært at opdage symptomerne, da de er svære at se og mærke. Forværres svamp i mundhulen, kan du dog opleve nedenstående symptomer
Hvordan føles svamp i munden?
- Du kan have hvide belægninger i mundhulen
- Smerter i munden
- Sprækker i mundvigene
- Nedsat smagssans
- Ubehag og brændende fornemmelse i mund og svælg

Hvis du overholder rengøringsrutinen for din mund, reducerer du risikoen for at få svamp i munden
Hvornår skal du søge tandlæge
Oplever du nogle af ovennævnte symptomer, bør du konsultere din tandlæge eller læge for at identificere årsagen og eventuelt starte en behandling. Det er desuden vigtigt, at du overholder dine regelmæssige tandeftersyn for at opretholde en sund mund.
Behandling af svamp i munden
Første skridt i behandlingen af svamp i munden starter oftest med, at tandlægen forsøger at identificere årsagen til svamp i mundhulen. Typisk vil tandlægen udskrive en recept på et svampedræbende middel, der kan komme infektionen til livs. Behandling af svamp i munden er i de fleste tilfælde en smertefri proces, og infektionen kan ofte bringes under kontrol relativt ubesværet. Med lokalbehandling kan infektionen forsvinde på blot få dage. Oplever du symptomer på svamp i munden, bør du kontakte læge eller tandlæge hurtigst muligt for at undgå en forværring af tilstanden.
Hvordan forebygger du svamp i munden
Der findes flere måder at forebygge svamp i munden på. Du kan selv mindske risikoen for svamp i mundhulen ved at følge nedenstående råd eller bede din tandlæge om yderligere vejledning.
- Oprethold en god mundhygiejne
- Stoppe rygning, hvis du ryger
- Stimuler spytproduktionen
- Mindsk indtaget af søde sager
Skyl munden med vand efter eventuel brug af inhalationsbinyrebark-spray mod astma.
For at opretholde en god mundhygiejne og mindske risikoen for svamp i munden kan du også benytte Zendium BioGum tandpasta. Den indeholder proteiner og enzymer, som allerede findes i munden og er udviklet til at forebygge tandkødsproblemer.
Vil du læse mere om svamp på tungen? Læs mere her.
Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.
AddThis is disabled because of cookie consent