Hvert år uddeler Zendium en pris til en forsker eller formidler, der har gjort sig særligt bemærket indenfor odontologiens verden.
Siden 1984 er Zendiums Forskerpris blevet tildelt tandlæger, forskere eller professorer, der alle har opnået et særligt gennembrud i deres arbejde eller forskning i at forbedre tandsundheden.
Forskningsprisen overrækkes af en komite, der suverænt beslutter, hvem prisen skal uddeles til – en stor faglig anerkendelse til prismodtageren, der også modtager 50.000 kr.
Prisen overrækkes den 25. september på IDA Conference i København – en helt særlig begivenhed vi gerne inviterer forskere, professorer, tandlæger, klinikassistenter, tandplejere og andre interesserede velkomne til.
Tilmeld dig gratis til prisoverrækkelsen
Send en mail til gsv@destcph.dk. Skriv dit navn, klinikadresse, kliniktelefon og eget mobilnummer.
Eller bestil via tlf. 70 27 21 24.
Tilmeld dig senest den 10. september.
Vinderen af Zendium Forskerpris 2019 er Daniel Belstrøm – lektor, dr.odont, ph.d., tandlæge.
Ved årets prisoverrækkelse kan du opleve et foredrag om mundhulens mikrobiota ved sundhed og sygdom af Daniel Belstrøm. Med baggrund i indholdet fra en doktordisputats fra 2018, præsenteres de vigtigste resultater fra forskningen.
Hør blandt andet om, hvordan spytbaseret diagnostitik i fremtiden kan bidrage til en generel forbedret diagnostitik og behandling i tandlægeklinikken.
Ved prisoverrækkelsen kan du også høre et oplæg fra Lone Frank, der er forfatter og journalist med en baggrund som hjerneforsker.
Hendes foredrag, ”Hjernelammelse – den digitale udfordring”, berører vores konstante online-eksistens og de fysiologiske forandringer, vores online tilstedeværelse kan have på hjernen. Mindre effektive, mindre kreative og dårligere til at tænke dybt, er blot nogle af de effekter, som Lone Frank beskriver i sit foredrag.
Hør hvordan du kan blive en del af de, der evner at styre deres opmærksomhed, regulere deres følelser og kontrollere deres motivation midt i det digitale kaos.
De tidligere vindere af Zendiums Forskerpris har blandt andet udmærket sig på områder som regenerativ paradontalbehandling, kæbeleddets betydning for ansigtets vækst og udvikling samt endonti, der omhandler forskning i rodbehandling.
Alle har berørt områder inden for den odontologiske verden med særlig udmærkelse, der har skabt stor opmærksomhed. De har fået overrækket hædersprisen for deres vigtige forskningarbejde.
Zendium komiteen består af seks betydningsfulde fagpersoner.
Professor Bente Nyvad, Formand for Tandlægeforeningen Susanne Kleist, Overtandlæge Lars Høvenhoff, Overtandlæge Ulla Pallesen, Institutleder Anne Havemose og Professor Rodrigo Lopez.
Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.